Om Joe Pearson

Min rejse fra tømrer til kunstner

Jeg er oprindeligt uddannet tømrer og har haft egen tømrervirksomhed i 35 år.

For femten år siden nærmede pensionstilværelsen sig, og jeg besluttede at bruge min tid på at udforske mine kreative evner.

Som tømrer holdt jeg altid meget af at arbejde med træ, og det var derfor nærliggende for mig at gå i den retning.

Det blev trædrejeri, jeg valgte.

Jeg blev hurtigt en anerkendt trædrejer, og har solgt et utal af værker som skåle, pynt (mus, pindsvin, fugle) og ikke mindst abstrakte kunstværker i alverdens træsorter.

Mine kunstværker blev solgt og udstillet i mit hjemmegalleri i Gevninge ved Roskilde samt på mange kunstudstillinger i hele landet.

Jeg er også stolt af, at 11 af mine kunstværker kom på forsiden af det internationale onlinemagasin WOW (World of woodturners)

Desværre blev arbejdet med træ og støv for meget for min krop, og jeg skulle igen overveje, hvordan jeg skulle udleve mine kreativitet.

Efter lidt tid gik det op for mig, at jeg gennem hele livet har tegnet en del, og besluttede derfor at melde mig til kurser med dygtige undervisere og udforske det at male smukke kreative malerier.

Dette har nu åbnet en hel ny verden for mig, og forhåbentlig også for alle som er interesseret i mine malerier.

Jeg håber, at du vil nyde mine malerier, som spænder over temaer som natur, dyr, landskaber og abstrakt. Malerierne er malet med akryl og akvarel.